Leder du efter selskabslokaler til dit næste arrangement? Så kom til Gudenåens grønne breder og nyd godt af smukke omgivelser og lyse lokaler. Her kan du holde alt fra konfirmation og rund fødselsdag til firmaudflugt og børnefødselsdag.
De to hyggelige og lyse lokaler kan rumme hhv. 30 og 60 personer uden det bliver for trangt. Borde og stole sætter vi, som I ønsker, ligesom vi finder frem til menu og opdækning i fællesskab.
Uanset hvordan dit arrangement skal udformes, så kan I også nyde godt af en gåtur i den smukke natur, minigolfbanen og havespil.
Stor fest med det hele, eller lille, intim sammenkomst? Vi kan hjælpe med alt derimellem. Det vigtigste er, at du fortæller om dine ønsker, så vi sammen finder den rigtige løsning.
En lille formiddagssammenkomst med kaffe og brød, eller den helt store, runde fødselsdagsfest. Vi har rammerne til begge dele. Det kan også være en damefrokost med hat, eller søndagskaffe.
Her kan i samle foreningen til møde eller holde generalforsamling uden at skulle tænke på plads og forplejning. Afhængigt af mødets længde, kan det fx være formiddagskaffe, frokost og eftermiddagskaffe m. kage.
Skal der fejres jubilæum med firma, forening eller andet, kan vi klare det praktiske til fx “åbent hus”, uanset om det er en større eller mindre sammenkomst.
Har du ikke plads i stuen, så har vi et egnet lokale.
Slip ungerne løs i de dejlige grønne omgivelser og på minigolfbanen. Vi kan også servere pommes friter med kyllingenuggets, børneburger eller andet til de sultne gæster. Campingpladsen er perfekt til en skattejagt, og skatten kan være at finde i isbaren.
Kobber-, sølv- eller guldbryllup? Hvor langt I end er nået, så er det værd at fejre, og vi kan hjælpe. Er I mest til brunch med de nærmeste eller en dejlig aften med 3-retters og vin? Kontakt os, og vi finder løsningen.
Vores lokaler kan også danne rammen om fejringen af de unge mennesker. Man kan tage perfekte konfirmations-billeder ved Gudenåen og gæsterne kan nyde godt af en lille gåtur i det grønne. Eftermiddagen kan byde på minigolf og havespil.
Menu, pynt og alt det andet, finder vi ud af sammen.
Der er nok at tænke på i forbindelse med en begravelse. Lad os stå for lokaler og forplejning til mindesammenkomsten, så I kan fokusere på hinanden. Vi kan fx servere smørrebrød eller biksemad, kage og drikkevarer.
Nogle gange er det sundt at komme ud af de vante rammer. Tag afdelingen ud af kontoret og ind i naturen. Vores lokaler kan tilpasses fx møder, gruppearbejde eller oplæg. Der er storskærm til præsentationer.
Når hovedet er fyldt, kan I gå en tur ved åen og lade op ved frokosten. En minigolfturnering kan give håneret overfor kollegaerne indtil næste år.
Vi har også mulighed for at arrangere kanotur som en del af team-building eller firmaudflugt. Kontakt os for yderligere information.