Overnatning
Træk kanoen i land eller parker cyklen, og slå jeres telt op i fredelige omgivelser på den naturskønne teltplads som ligger helt ned til Gudenåen. I kan frit benytte pladsens faciliteter inkl. fælleskøkken.
Teltpladsen er beregnet til mindre telte og er unummereret, men her er rigelig plads til teltlivet. Der er også en bålplads til fri afbenyttelse (brænde kan købes i kiosken). Du finder oplader til mobilen i fællesrummet og spørg os for opladning af cykelbatteri eller powerbank.
For at skåne den unikke natur omkring campingpladsen er det ikke tilladt at parkere biler direkte på teltområdet. I kan dog køre ned og læsse jeres ting af, hvorefter bilen skal parkeres på P-pladsen uden for bommen. Hvis I ønsker at have bilen stående tæt ved teltet under hele opholdet, anbefaler vi, at I booker en plads, hvor dette er muligt.
Som regel er det ikke nødvendigt at reservere plads på teltområdet. Er I en større gruppe, der gerne vil ligge samlet, hører vi meget gerne fra jer, så vi kan sikre, at I får plads ved siden af hinanden.
Glæd jer til friheden ved at campere i smukke, naturrige omgivelser og nyd roen ved Gudenåen, mens I overnatter helt tæt på både vandet og den omgivende natur.